Nyhedsarkiv

10Nyheder 1 Nyt fra...

ÅRETS MOTSKOLE 2017 - Seden Skole

Nyhed billede


WUHUUUUU - Så fik Seden Skole lige prisen som Danmarks bedste MOT-skole til Ildsjælesamlingen, hvor flere hundrede mennesker fra flere lande var samlet for at fejre MOTs 20 års fødselselsdag. Ud af mange kvalificerede nominerede løb vi med den eftertragtede titel som Årets MOT-Skole. Vi er så stolte og glade for vores fine diplom og seje pokal!! Og udover det, så blev vi nomineret i samtlige kategorier - Årets MOT-leder, Årets MOT-coach, Årets MOT-koordinator, så det er da lige lidt sejt

Prisen fik vi fordi, vi er den skole, som er stærke på alle de parametre, som der skal til for at en stort projekt som MOT skal lykkes:

- Vi har en leder, som er er vild med MOT, og skaber rammerne for, at vi kan gøre vores arbejde så godt som muligt. Ledelsen er godt bakket op af skolebestyrelsen, som har været med til at tage beslutningen om, at MOT er et indsatsområde på Seden Skole

- Vi har nogle super gode MOTcoaches, som er gode til at arbejde med konceptet, og som elsker arbejdet med  at være med til at danne unge mennesker i tæt samarbejde med MOTs ledelse, som altid står på spring med en hjælpende hånd, når der er behov. Vi er også gode til at invitere interesserede samarbejdspartnere ind på skolen for at se og høre om MOT, og sidst med ikke mindst, så lykkedes MOT også fordi,  vi har nogle skønne kolleger, som tager godt imod både UNGmotivatorer og MOTcoaches, når vi kommer i klasserne. TAK for jeres velvilje!

- Vi har nogle fantastiske unge, som tager ansvar for deres skole, og som er med til både at undervise yngre elever samtidig med, at de præsenterer skolen værdier på bedste vis i og udenfor skolen.

Den cocktail er ideel, hvis man skal skabe resultater, som også kan ses uden for skolen, og vi er faktisk ikke til at skyde igennem lige idag.  Det er en fornøjelse at være en del af en så velsmurt organisation, som har eksisteret i 20 år, og som fortsat er i udvikling. Tillykke med fødselsdagen MOT!!

Venlig hilsen

Mette Lund
- En mega stolt MOT-koordinator

07-03-2017 PAL